Kort om skolen

Grænseegnens Friskole blev etableret i 2010 og har udviklet sig til en populær og stabil skole, som år for år tiltrækker flere elever. Friskolen har pr. august 2022 140-150 elever fordelt på klassetrin 0.-9.

Grænseegnens Friskole er en friskole med et demokratisk samfundssyn. Skolen er religiøst og politisk uafhængig og tager udgangspunkt i den Grundtvig-Koldske tankegang. Vi tilsigter at være en rummelig skole, hvor vi tager hånd om hinanden. Vi vægter det forpligtende fællesskab højt, med udgangspunkt i det enkelte barn. Der skal være plads til forskellighed, plads til at være sig selv, men ikke at være sig selv nok. Skolen ser det som værdifuldt at elever, forældre og ansatte går aktivt ind i det forpligtende fællesskab i og omkring skolen. Fællesskabet og samværet omkring skolen er kendetegnet ved engagement, åbenhed og gensidig tillid og respekt.

Grænseegnens Friskole er kendetegnet ved et højt fagligt niveau på det enkelte barns niveau. Dette skabes gennem trygge og inspirerende læringsmiljøer, som udfordrer den medfødte lyst til at lære og styrker elevernes tillid til egen formåen. Udover at vægte den faglige undervisning i de boglige fag højt, kendetegnes skolen også ved at have fokus på fysisk aktivitet, musik, kreativitet, tidlig sprogstart og sprog.

Skolen tilbyder de ansatte et attraktivt og udviklende miljø såvel fagligt som socialt.

Kontakt os

- og få en aftale om at komme og se skolen

Træf os på skolen

Præstevænget 12, 6340 Kruså

Ring til os

Kontor +45 42668385

Trækronen (SFO) +45 81544438

CVR - Skole: 33 74 20 29
Bank: reg.nr. 9737 kto.nr. 433 4558
Mobile Pay 61887
E-mail info@gefriskole.dk
Hallen:
Skolegade 2a
CVR - Hallen: 34 19 34 36

Vores nye hjemmeside går snart i luften, så der er flere oplysninger på vej...