»Forside   »Kalender   »Kontakt   »Om skolen   »Klasser   »Undervisning   »Praktisk info   »Arbejdsgrupper   »Links   »Nyhedsbreve   »Leje af Hal
du er her: om skolen/arbejds- og undervisningsmiljø/kostpolitik - siden er sidst opdateret 26.3.19

» Mission

» Bestyrelsen

» Forældre

» Trækronen

» Værdigrundlag

» Historie

» Stillinger

» Traditioner

» Arbejds- og       undervisningsmiljø

» Persondataloven

» Tilsyn

» Svalen

Arbejds- og undervisningsmiljø

Læs mere om:

» Trivsel
» Rygepolitik
» Kostpolitik

» Mobilpolitik
» Sorg-/kriseplan
» Sociale klausuler
» Tilfredshedsundersøgelser
» APV 

Kostpolitik for Grænseegnens Friskole

Grænseegnens Friskole ønsker en mad- og måltidspolitik, der sætter fokus på sundhed, glæde ved at spise sammen og læring om sunde drikke- og madvaner.

Målet er at skabe sunde børn, der trives, kan mærke kostens betydning, kan føle samværet omkring måltidet, får øget viden om kost og dens betydning og skabe gode byggesten for deres vækst og læring.

Sunde mad- og måltidsvaner er ikke alene vigtige for læring og udvikling, men tillige et vigtigt element der er med til at forebygge fedme, diabetes, depression, ADHD og livsstilssygdomme. 

Mad- og måltidspolitikken skal bidrage til, at hjemmet og skolen sammen tager ansvaret for børnenes sundhed og trivsel.

Mad og drikke i dagligdagen
Vores børn er i skole mange timer hver dag og de skal bruge gode byggesten for at lære og vokse. De har brug for mange sunde måltider og vand i løbet af dagen, for at trives godt og for at få det optimale ud af undervisningen og de aktiviteter, der tilbydes.

Børn skal have mulighed for at spise sig mætte i sund kost.
Dette opfyldes ved at

- skolen sørger for:

  • At børn har flere frikvarterer, hvor de kan spise.

  • At de spiser sammen i den lange frokostpause.

  • At der er fælles madlavning og fælles spisning i grupper eller for hele skolen, i forbindelse med hjemkundskab eller emneuger m.m.

  • At børn oplever og undervises i sund kost og motion.

- forældrene sørger for:

  • At barnet har fået et godt morgenmåltid hjemme

  • At barnet har en sund madpakke med og drikker vand.

Hvad er en sund madpakke?
Her er nogle eksempler på, hvad der kan være i en sund madpakke

  • Rugbrød

  • Kød – kødpålæg eller rester fra aftensmaden

  • Fisk – fiskepålæg eller rester fra aftensmaden

  • Ost

  • Grønsager

  • Frugt

  • Nødder

Vores foreslag
Vi foreslår, at I giver børnene ovenstående med. Det er fødevarer der er så lidt forarbejdet som muligt samt så grov som muligt, fordi det giver de bedste byggesten – ”du bliver hvad du spiser”!

Det er vigtigt med et stabilt blodsukker. Derfor foreslår vi, at I ikke giver børnene, hvidt brød og sukker f.eks. slik, kage, søde yoghurt, saftevand, sodavand el.lign. med. Det er produkter der får blodsukkeret til først at stige voldsomt og dernæst at falde hurtigt, hvilket fører til nedsat koncentrationsevne og dermed nedsat indlæring.
Desuden kan farvestrålende lækkerier føre til sociale konflikter, at man køber sine venner el.lign.

Vi opfordrer til, at der også tænkes sundt, hvis børnene har noget med til fælles hygge, fødselsdag el. lign. f.eks. grovboller eller frugt.

Det sociale måltid i skolen
En god måltidskultur præget af ro og nærvær er med til at udvikle det sociale fællesskab, og den gode stemning omkring måltidet.

Derfor vil skolen gerne være med til at skabe de gode rammer for måltidet, ved at prioritere fællesspisning, et godt rum, tid og lærerresurser, der alt sammen er med til at skabe den gode stemning.

Mad og drikke ved festlige lejligheder
Skolen holder af traditioner og festlige arrangementer. Da der i løbet af et år kan være mange festlige anledninger, anbefaler skolen:

  • At forældre ved markering af børnenes fødselsdage, eller ved andre festlige lejligheder i øvrigt, tilstræber at begrænse usunde madvarer og skaber sunde alternativer.

  • At der ved arrangementer i skolens regi tilstræbes at begrænse de usunde madvarer til fordel for de sunde, og give alternative muligheder.

Godkendt i bestyrelsen 07. november 2011