»Forside   »Kalender   »Kontakt   »Om skolen   »Klasser   »Undervisning   »Praktisk info   »Arbejdsgrupper   »Links   »Nyhedsbreve
du er her: nyhedsbreve - siden er sidst opdateret 4.2.18

Skoleåret 2017/18

» august

» september

» oktober

» november

» december

» januar

» februar

» marts

» april

» maj

» juni

Arkiv for nyhedsbreve

Januar 2017/18, uge 1, uge 2, uge 3

Nyhedsbrev uge 1

Velkommen tilbage
Håber I har haft en dejlig og afslappende juleferie. Det var skønt at møde børnene igen. De var glade og man kunne rigtig mærke at de nød at komme hen til kammeraterne igen - og jeg tænker selvfølgelig også at komme i skole igen ;)
Hen over julen blev vi desværre en medarbejder færre, idet vi besluttede at afbryde ansættelsen af Susanne i prøvetiden. Timerne læses primært af Helle og Sonja de kommende uger, og enkelte timer er omlagt og læst af bl.a. Betina. Sonja er jo læreruddannet og har historie og kristendom som linjefag, og det er de fag hun byder ind på. ;), men vi leder selvfølgelig efter en mere fremtidssikret og holdbar helhedsløsning. Kender I relevante personer i den forbindelse, hører jeg rigtig gerne fra jer.

Ny Mælkerunde
En ny mælkerunde starter fra 8. januar og til sommerferien. Et krus mælk dagligt koster 150 kr. for perioden. Tilmelding til Maja og betaling på konto eller mobilepay:61887 (husk barnets navn!)

Ny madrunde
Der tilbydes ligeledes en ny mandagsmadrunde med mad fra Landbohjemmet. Jeg vil bede om at I overholder tilmeldingsfristen ;)

Ny psykolog
Vi har fået ny skolepsykolog. Hun hedder Anja Clausen.


Nyhedsbrev uge 2

Hmmmm egentlig synes jeg ikke, der er meget at berette om fra ugen der gik, men så kiggede jeg lige i min kalender. Sådan en uge flyver afsted. Møder med vores nye skolepsykolog Anja Clausen og vores tidligere ledende skolepsykolog, med interesserede vikarer, bestyrelsen som efter bestyrelsemødet havde infoaften om rengøring med alle rengøringsansvarlige forældre v. Mette Wrang som brænder for vore gulve og skolen i det hele taget. Aftenen sluttede af med trylleriebespisning af Bodil Lykkeskov, der havde taget sig tid til at stå ved kødgryderne igen igen (TAK ;-)), (ikke at vi spiser pengene op - det kender I vist Christian og jeg for godt til), personalemøder, møde med forældre, møde med jobcenter, møde med min chef, for ikke at glemme springkurset for personalet fredag eftermiddag (der var jeg ikke lige med - men det var en stor flok af personalet) og så havde vi da besøg af en masse hunde, et marsvin og en hest i fredags i forbindelse med kæledyrsemnet vi har haft i denne uge i 0. kl.
Jo jeg kan da godt forstå at ugen fløj afsted - og så blev jeg da forresten mormor for første gang i lørdags ;-).
Vi kan godt få tiden til at gå på vores dejlige skole ;-)

 

Fra bestyrelsen - Tak
Tak til Ecco fonden for 30.000 til beplantning af frugttræer og espalier omkring hallen. HURRA (og tak til Anja Karschulin for at lægge et godt ord ind for os – DET VIRKER ALTID!)
…og så er der endnu flere gaver til hallen:
Vi har fået (og Maja og Brian har opsat) puslebord på handicaptoilettet – så babyer lige kan blive skiftet. Tak til Ønskebørn.
Vi har fået lappet springbanen – tak til Superdæk.
…tak til Kenn Paulsen for endnu mere grus – så nu bliver alt flot omkring hallen og ved indkørslen.
Og tak til Brian Duborg – nu er der opsat computer med tidsforsinkelse af videooptagelse fra springgraven- så man ved selvsyn kan se hvad man har lavet – og dermed dygtiggøre sig!
Også stor tak til Jan Normann som er vores rengøringsmand. Han har foræret skolen musikudstyr - guitarer, klippeudstyr mm.

Og husk – hvis nogen vil hjælpe med opskrunings-, vedligeholds- og maleropgaver – så er vi der lørdag den 13. og søndag den 14. fra 9-14.
Venlig hilsen
Christian Duus
 

Pasning i vinterferien - 3 pladser i Svalen
Trækronen følger ifølge ferieplanen skolens ferielukning i uge 7. Vi kan tilbyde pasning for max 3 børn i Svalen i vinterferien. Vi har derfor nu behov for at høre hvem der har behov for at benytte de 3 pladser. Jeg vil bede om en tilbagemelding senest 19. januar.


Nyhedsbrev uge 3

I denne uge har Egern og Ulve afsluttet deres 1. semester i valghold: Musik, Engelsk og Billedkunst. Mange var heldige at opleve musikholdet synge trestemmigt med guitarakkompagnement i torsdags. I kan alle glæde jer til generalforsamling, hvor I bl.a. vil høre musikvalgholdet optræde. Engelsk er blevet terpet godt og grundigt på den fede måde, og der er lavet flotte malerier og tryk mm i billedkunst. Dejligt at Bodil Lundbye kunne hjælpe os med at få faget afsluttet så professionelt.
Nu står naturfag, idræt og madkundskab for tur. Børn og lærere starter op med et spændende samarbejde fagene imellem, omend de lige i kommende uge har skriveuge ifm projektopgaven.


Vi havde fint besøg af Anes AKT medstuderende fra det ganske Jylland. De havde sat sig stævne på skolen til deres eksamensforberedelser, for de har jo selvfølgelig hørt Ane fortælle så meget om vores skole, at de måtte opleve vidunderet ved selvsyn. De var i den grad positive over meget af det arbejde vi gør og elever de mødte rundt omkring i klasserne og i pauserne. Dejligt at få besøg - og få tilbagemeldinger fra fremmede øjne.


Jeg er tillige i denne uge så småt begyndt at kikke på vores fælles lejrskole lige efter pinse. Vi skal jo som I ved bytte skole med Skørbæk-Ejdrup friskole i Himmerland. Der er mange lavpraktiske ting der skal planlægges, når en hel skole skal afsted - lige fra madrasser, måltider, transport mm. Det bliver SÅ spændende at prøve skolebyt.
 

Fra Elevrådet
Kære forældre
På elevrådsmødet kom det frem, at hos de store piger, 6.-9. klasse, var der et ønske om at gøre pigetoilettet mere hyggeligt. Elevrådet kom frem til at man godt kunne ønske sig følgende (brugte) ting:
Reol, hvid melamin, kurvereol eller lignende, b ca. 70 cm, gerne på ben/hjul, helfigursspejl, lille spejl til hylden, en lav skammel, en lille (plast)kurv (til reolen til hygiejnebind osv.), en lille (kurve) stol til veninden. Skulle I ligge inde med nogle af disse ting, måske være på vej på genbrug med det, så er vi de glade modtagere af disse ting! Man kan skrive til: juliehduus@gmail.com eller reposirke@gmail.com, formand og næstformand i elevrådet. På forhånd tak! Sirke og Julie
 

Praktikanter
Vi har i denne uge fået Anette Jacobsen Vinther i jobafklaringspraktik en gang om ugen. Hun skal hjælpe lidt på biblioteket. Velkommen til Anette.
Vi forventer fra kommende uge at få en 4.års lærerpraktikant Sonja Dolencic i 7 ugers praktik primært i madkundskab og eventuelt i matematik i indskolingen.
 

Farvel
Vi skal desværre sige farvel til Sofie fra Ulveklassen. Hun skal på mandag starte sin skolegang på Fjordskolen. Det har været fantastisk at lære Sofie at kende og undervise hende på vores skole. Det er med vemod at vi sender hende videre, men glæder os over at det helt sikkert er en skole, der passer bedre til hendes behov. Tak for super godt og åbent samarbejde med jer Lene og Thomas. Vi ønsker jer alle alt godt fremover.

 


Nyhedsbrev uge 4

Egern og Ulve har i denne uge haft skriveuge i forbindelse med deres projektarbejde. Der er blevet arbejdet seriøst med temaet Fremtid. Det bliver super spændende at høre fremlæggelserne i kommende uge.

Personalegruppen har snakket ELF og elevplaner og vi barsler med ændringer i Ulveklassen ifm de forestående samtaler. Denne gang afprøver vi en afkortet version af elevplanen. Periodemål skal bl.a. ikke medtages her, da de allerede er sendt ud. Ligesom flere andre områder tænkes oplagt til samtale ifm ELF samtalen.
Vi ser frem til at høre jeres tilbagemeldinger på denne ændring, og håber I tager godt imod den.

Vi har tillige haft et spændende møde om renovering af gymnastiksalen. Det er jo en større opgave, som helt sikkert skal klares i mindre bidder over længere tid; men der tages allerede inden vinterferien “hul på væggen”, hvor 4 døre skal isættes og der skal males samt slibes gulv. Det bliver da helt fantastisk at kunne komme til at holde morgensamling, generalforsamling og andre møder i det kommende fællesrum, som vi i den grad har brug for ;)

Farvel
Vi må desværre sige farvel til Mikkel som går i Ørneklassen. Han fortsætter sin skolegang i Åbenrå, hvor jeg er helt sikker på, at han vil komme i rigtig god trivsel skolemæssigt igen. Heldigvis beholder vi familien på skolen, hvor Lukas jo fortsætter hos os, men vi ønsker Mikkel alt godt på sin nye skole. Vi ses jo helt sikkert ;)

Vi får alligevel ikke en 4.års lærerpraktikant Sonja Dolencic i praktik, da hendes praktiklærer har valgt en anden skole til hende.