»Forside   »Kalender   »Kontakt   »Om skolen   »Klasser   »Undervisning   »Praktisk info   »Arbejdsgrupper   »Links   »Nyhedsbreve
du er her: nyhedsbreve - siden er sidst opdateret 29.4.18

Skoleåret 2017/18

» august

» september

» oktober

» november

» december

» januar

» februar

» marts

» april

» maj

» juni

Arkiv for nyhedsbreve

April 2017/18

Nyhedsbrev uge 14

Den uge fløj da i den grad afsted ;) MUS samtaler, møder med forældre og formand, elevplaner, ELF samtaler - der er masser af dejlige opgaver at tage fat på for os alle, men det er jo skønt, når udbyttet af arbejdet er positivt.

OK forhandlinger
Jeg har stadig en klar forventning om, at parterne kan finde et godt kompromis, så vi kan arbejde normalt videre frem til sommerferien - det ville da være en sand dansk model i mine øjne.
Hvis nu alligevel vi skulle ryge ud i en strejke/lockout, så forudser jeg at skolen stort set vil kunne køre videre efter normalt skema - naturligvis med enkelte dage hvor klasser skal møde lidt senere, få tidligere fri eller sidde og arbejde under opsyn. En nødplan ligger klar, men lad os nu først se, om ikke vi undgår konflikten og ikke behøver at bekymre os om de udfordringer en sådan kan give.
Vi har i Ulveklassen i denne uge lavet lodtrækning til eksamen i de fag, hvor det er tilladt, så der er dejligt mange områder de unge mennesker kan gå i gang med at fordybe sig i, hvis de skulle få en mellemtime/fritime i forbindelse med en strejke/lockout.
Vores lejrskole ligger så langt henne, at vi også roligt kan glæde os til den.


Nyhedsbrev uge 15

Bestyrelsesmøde, pæd. rådsmøde og Trækronemøde, invitation til introduktionsdage for kommende 0. klasse, samt MUS samtaler har fyldt en stor del af kalenderen i denne uge. Elevsamtaler i Ørneklassen og tur til Tunneldalen for Egern har ligeledes været nogen af ugens gode oplevelser.
Vi holder stadig vejret og tror det bedste omkring OK forhandlingerne ;)

Pasning i sommerferien
Tilbagemelding ang pasning i sommerferien senest 1. maj til maja@graenfri.dk !
Vi holder ifølge den udmeldte ferieplan lukket i uge 29 - og om muligt ugerne 28 og 30. Vi kan tilbyde pasning af 2-3 børn i Svalen i uge 28.

Sammen maler vi…
… så er tiden kommet til at male i skolen, ikke mindst at male videre på vore døre! Vi starter maleholdet op onsdag, den 25. april og maler derefter hver onsdag fra kl. 18-20, dog ikke den 9. maj. Hvis man vil være med på maleholdet eller har spørgsmål, så send en mail til tina@graenfri.dk. Husk lige at det ikke er et kursus, hvor man lærer at male, men bare noget hyggeligt samvær på tværs af alle aldre. Tag helst dit eget malergrej med. Vi ses :-)

Tak
Stor tak til Ester - som har været en helt uundværlig og trofast hjælp ifm svømning også igennem denne vinter, hvor hun har siddet vagt og sørget for at alle nu blev vasket, trøstet og kom med bussen hjem mm ;)

Egern har været på geotur til Kruså Tunneldal.
Selvom udflugten fra starten af stod i fredag d. 13. tegn - spørg børnene ;-) - fik eleverne i Egern klassen en fælles oplevelse, hvorfra enhver kunne tage sit eget med hjem. Vi nåede sammen at se på fuglene, der lever i dette enestående landskab. Se på landskabets topografi og fik koblet noget boglig viden fra undervisningen til et eksempel fra virkeligheden i nærområdet. Imens en lille flok drenge formåede at få sat deres helt egen dagsorden i livet - se billeder på facebook - blev en gruppe piger klogere på, hvor der er dyrest at bo henne i Kruså og hvorfor. Stort tak til jer, kære forældre, for en god formiddag med jeres nysgerrige børn.
Christian S.

Fra elevrådet
Kæledyrsdag for hele skolen torsdag d. 26.4. kl. 8.00-10.00
Kom med dit kæledyr og vis det til hele skolen, du må gerne have din far, mor eller bedsteforældre med, da alle dyr skal hjem igen kl. 10.00. Små dyr i bur, kan godt blive til skoledagen er slut.
Vi glæder os til at se dit kæledyr og høre om det:)
Vi vil gerne høre fra dig senest fredag d. 20. april – skriv dit navn og dit kæledyr på sedlen i klassen.
Mange dyrevenlige hilsner
Elevrådet

Lav dit eget børneloppemarked til byfesten
lørdag d. 2.6. og søndag d. 3.6. i det store telt på Stadion
Lørdag og søndag har du mulighed for at sælge noget af det, du ikke leger med mere eller ikke bruger mere. Det koster ikke noget at have en bod og du beholder selv alle pengene. Du bestemmer også selv hvor længe din bod skal være åben.
Loppemarkedet har åbent fra 11-15 lørdag og søndag, ca. i samme tidsrum som egern og ulves populære kagebod har åbent i teltet.
Af hensyn til plads i teltet, vil vi meget gerne høre fra dig senest fredag d. 20. april – skriv dit navn på sedlen i klassen.
Mange loppehilsner
Elevrådet

Og så lige en lille gentagelse:
Kære forældre
Hos de store piger, 6.-9. klasse, er der fortsat et ønske om at gøre pigetoilettet mere hyggeligt. Elevrådet kom frem til at man godt kunne ønske sig følgende (brugte) ting:
Reol, hvid melamin, kurvereol eller lignende, b ca. 70 cm, gerne på ben/hjul
Helfigursspejl
Lille spejl til hylden
En lav skammel
En lille (plast)kurv (til reolen til hygiejnebind osv.)
En lille (kurve)stol, til veninden

Skulle I ligge inde med nogle af disse ting, måske være på vej på genbrug med det, så er vi de glade modtager af disse ting😊
Man kan skrive til:
juliehduus@gmail.com eller
reposirke@gmail.com
Formand og næstformand i elevrådet

På forhånd tak
Sirke og Julie


Nyhedsbrev uge 16

Ih hvor har det været en skøn sommeruge, som rigtig gav anledning til at arbejde ude, få alle vores mooncars ud i såvel Trækronetiden som pauserne, gøre stadionområdet rent og tage på tur til den nærliggende sø på Mosevej mm.
Og så er der kæledyrsdag på torsdag ;)

Faser
I inviteres til et informationsmøde omkring faser for kommende 15. maj 1-3 kl 14-15, 4.-6. kl. 15-16 og 7.-9. kl 17-18.
Her vil vi fortælle om principperne for elevinddelingerne ligesom vi (jeg og hovedlærerne fra faserne) vil fremlægge konkrete bud på undervisningen i et par af fagene.
Vi kan selvfølgelig ikke diskutere enkeltelever den dag. Det gør jeg meget gerne inden mødet. I bedes henvende jer for en aftale, hvis I har behov for det. Jeg vil som altid rigtig gerne drøfte de ting, der ligger jer på sinde ift jeres barn, for at opnå en afklaring og finde gode løsninger.

Lejrskole
Sommertid - så nærmer lejrskolen sig også med hastige skridt. Vi er i fuld gang med at planlægge turen, som vi især ønsker skal styrke fællesskabet på tværs af klassetrin. Det betyder at man spiser på faste pladser med kammerater fra andre klassetrin, sover med sin nuværende klasse, tager på en fælles tur for alle, men også en fællestur med den nye fase. Vi skal lave sjov og ballade om aftenen også selvfølgelig - jo der er mange gode oplæg til lejrskolen i støbeskeen og enkelte aftaler er på plads.
Vi arbejder på at indskolingen ikke selv skal rejse med sengetøj. Skørbæk- Ejdrup friskole plejer, når de bytter skole, at aftale at skolen man kommer til stiller madrasser til rådighed for alle. Det betyder at vi skal igang med at undersøge om I hver kan levere 1-2 madrasser til lån på skolen! Når Skørbæk-Ejdrup Friskole kommer og bor på vores skole med 160 børn og 20 voksne, så kræver det jo 180 madrasser. Og det vil klart lette os, at såvel de som vi ikke også skal bakse med madrasser i toget!
Jeg går ud fra at alle kan levere en madras til udlån i uge 21. Jeg har dog brug for en tilbagemelding senest 26 april fra jer der har 2 (eller flere) madrasser til udlån: maja@graenfri.dk 

I vil selvfølgelig få meget mere at vide om denne spændende lejrskole de kommende uger. Det er jo en lejrskole form vi har drømt om at afprøve, siden vi startede friskolen op. Vi har høje forventninger til betydningen ift skolekammerat-tankegangen og tænker at vi her også får kickstartet sammenholdet ifm den kommende faseinddeling.

Sandhedens time
I tirsdags var Ulvene i Aabenraa sammen med Sandie for at deltage i workshoppen "I sandhedens tjeneste", hvor kildekritik, etik og nyhedsformidling var i fokus. Eleverne deltog i et undervisningsforløb på 2,5 timer, hvor de fik skærpet deres kildekritiske sans og stiftede bekendtskab med en medievirksomhed (DRP4) anno 2018. De blev bombarderet med informationer, hvorfor det var vigtigt at have en naturlig skepsis over for det, der blev formidlet - også, og måske især, på de sociale medier. Derudover fik de lov til at overvære en direkte radioudsendelse (og her kunne de sørme være musestille! 😉) og fik såmænd også lov til at speake deres egen nyhedsudsendelse. Alt i alt en rigtig god, lærerig og spændende dag!
v/Sandie

Pasning i sommerferien
Tilbagemelding ang pasning i sommerferien senest 1. maj til maja@graenfri.dk !
Vi holder ifølge den udmeldte ferieplan lukket i uge 29 - og om muligt ugerne 28 og 30. Vi kan tilbyde pasning af 2-3 børn i Svalen i uge 28.

Fra elevrådet
Kæledyrsdag for hele skolen torsdag d. 26.4. kl. 8.00-10.00
Kom med dit kæledyr og vis det til hele skolen, du må gerne have din far, mor eller bedsteforældre med, da alle dyr skal hjem igen kl. 10.00. Små dyr i bur, kan godt blive til skoledagen er slut.
Vi glæder os til at se dit kæledyr og høre om det:)
Vi vil gerne høre fra dig senest fredag d. 20. april – skriv dit navn og dit kæledyr på sedlen i klassen.
Mange dyrevenlige hilsner Elevrådet

Lav dit eget børneloppemarked til byfesten
lørdag d. 2.6. og søndag d. 3.6. i det store telt på Stadion
Lørdag og søndag har du mulighed for at sælge noget af det, du ikke leger med mere eller ikke bruger mere. Det koster ikke noget at have en bod og du beholder selv alle pengene. Du bestemmer også selv hvor længe din bod skal være åben.
Loppemarkedet har åbent fra 11-15 lørdag og søndag, ca. i samme tidsrum som egern og ulves populære kagebod har åbent i teltet.
Af hensyn til plads i teltet, vil vi meget gerne høre fra dig senest fredag d. 20. april – skriv dit navn på sedlen i klassen.
Mange loppehilsner
Elevrådet

Fra Bestyrelsen
Kære alle forældre.
Skal vi ikke, ligesom vi plejer, reservere et bord til byfesten i Holbøl, fredag den 1.6.2018 kl. 19?
Det koster for mad, underholdning og musik 170 kr. pr. person – og så kan vi alle sammen sidde sammen – og danse sammen?
Hvis I også synes det er en god ide, og det synes vi i bestyrelsen, så send en mail til maja@graenfri.dk – og indbetal på mobilepay nr. 61887 senest den 1.5.2018
Så sørger vi for resten.
Hilsen – bestyrelsen.
Christian Duus