»Forside   »Kalender   »Kontakt   »Om skolen   »Klasser   »Undervisning   »Praktisk info   »Arbejdsgrupper   »Links   »Nyhedsbreve
du er her: arkiv for nyhedsbreve/skoleåret 2016/17/oktober - siden er sidst opdateret 15.12.17

Skoleåret 2016/17

» august

» september

» oktober

» november

» december

» januar

» februar

» marts

» april

» maj

» juni

Arkiv for nyhedsbreve

Oktober 2016/17 - uge 40, 41 & 43

Nyhedsbrev uge 40


Lejrskolefremlæggelser fra Thüringen og Manchester
Vi har i denne uge haft fremlæggelser fra de ældstes lejrskoler torsdag aften. Dejligt at I altid møder så talstærkt op. Spændende og sjovt at høre hvad børnene vælger at formidle om deres oplevelser og læring på sådan en tur. Det er ikke nogen tvivl om at det sociale har stor betydning. Tydeligt når enkelte ting har gjort særligt indtryk. Og der var masser af disse indtryk på de tætpakkede, veltilrettelagte og velforberedte lejrskoler.
Læs evt mere i Ugeavisen Bov for denne uge.

Brand
Myrer og Husmus har i denne uge arbejdet med Brand. De afsluttede deres tema med et besøg hos Holbøl Frivillige Brandværn. Det var en fantastisk oplevelse og særdeles lærerig. Martin og Rasmus stod som super kompetente brandmænd i spidsen for undervisningen med bl.a. brandslukning af fritureolie mm Pyh ha ikke engang en pulverslukker kan klare den opgave! Perfekt punktum for en lærerig branduge.

Snerydning
Ja I læste rigtigt. Vores trofaste snerydder gennem alle årene - Carl Heesch - har bedt om lov til at gå på pension - lige med hensyn til snerydningen. Men efter 5 års tro tjeneste og i alderen over 70 kan det jo selvfølgelig bevilges. 1000 TAK for den trofaste indsats.
Heldigvis fortsætter han med græsslåningen i sommerhalvåret omkring skolen.
MEN det sætter os jo i en klemme, for hvem mon nu har lyst til at række os en hjælpende hånd en snerig morgen kl. 6.
Vi har en motoriseret fejekost på skolen. Hvem mon kender en der kunne have lyst til at overtage denne lille morgenfriske opgave?


Nyhedsbrev uge 41

Hørt i forbifarten:

Sophia fra Husmus viser Christian en død Markmus, fundet ved brandstationen.
Christian siger: "Nå, så kan I jo spise den. Den er jo død."
Sophia: "Nej, det er da synd for den."

 

Jeg læser højt i læsebånd for Myrer og den unge frier beslutter at lade den udkårne fare: Jeg spørger hvad det mon betyder - at lade hende fare. Myrer: Det betyder at hendes far bestemmer… ;)


Magnus hjemkommet fra sponsorløbet: Jeg er ikke blevet klippet rigtig mange gange……
 

Nyt fra hallen:
Der er til hallen søgt både landzonetilladelse og byggetilladelse. Vi håber så meget at det snart kommer - så vi kan få spaden i jorden.
Sammen har HFIF, borgerforeningen og Friskolen søgt til forskønnelse og trafiksikring af området mellem Svalen og Friskolen.
Vi har fået  114.000 fra Aabenraa kommune, så vi kan flytte cykelskure, lave fortov og kantsten så det bliver meget bedre!!! - hurra - og tak! Vi vil stadig gerne også finde midler til en "buslomme" med skur foran skolen. Hjælp os lige med ideer til hvor vi finder de penge!
Christian Duus


Sponsorløb
Vi har atter i år succesfuldt fået afviklet vores sponsorløb. 75 løb i skoven, 7 gennemførte Iron Kid og 10 cyklede Mountainbikeruten i skoven. 9. kl klasse var i praktik. Sikke dog en dejlig flok seje unger vi har ;-) De gav den max gas, heppede på hinanden på ruten osv, og skønt at se når man gir den max gas også selvom man ikke lige har haft en sponsor. Det kaldes selvkontrol og det rykker og er med til at løfte i fællesskab!
Der er i skrivende stund endnu ikke helt overblik over det indsamlede beløb - det hører I om efter ferien.
Husk at bruge ferien på at få samlet beløbene ind og overfør gerne på swipp 81544438
 

1000 tak til Lokalbrugsen i Holbøl for sponsorat af super lækker og frisk frugt til alle samt for skinken i gulerodsbollerne fra Charlotte Duus.Tak til øvrige hjælpere ;-)

1. evaluering på klassedeling:

Jeg har haft et rigtig dejligt, positivt og konstruktivt møde med Husmusenes forældreråd, hvor vi har førstegangs evalueret på klassedelingen omkring musene. Undervisningen og det sociale liv i klassen fungerer super fint også på tværs af alder. Forældrene gav udtryk for, at de klart oplevede at i fritiden leger børnene stadig udelukkende med kammerater fra egen tidligere klasse.
Med mig fremadrettet omkring udviklingen af klassedelinger tog jeg helt klart vores usikre håndtering mht  forældreinvolvering når det gælder det sociale arbejde omkring klassen. Der er helt klart brug for, at hvis man skal få en ny klasse godt sammentømret, så skal forældrene involveres meget mere omkring den nye holddannelse og meget tidligere - lige før/efter sommerferien. Der bør helt klart eksempelvis inviteres til et arrangement for den nye klasse og forældrene, så alle har mulighed for at se de nye børn og forældre, som de skal danne hold med.
Det gælder selvfølgelig i alle klasser - for alle klasser oplever nye sammensætninger/ nye elever i klassen hvert år.
Sammenholdet blandt forældrene om klassen er omdrejningspunktet i arbejdet med det sociale liv i klassen. Det gode sociale liv er fundamentet for den gode og lærende skolegang. Når forældrene kender hinanden og har sat hoved og navn på klassekammerater, bliver det noget lettere at få inviteret
alle drengene/pigerne fra klassen med til eksempelvis fødselsdag. Det blev for mig helt tydeligt i snakken med forældrene, at opfattelsen af at man går i 1. eller 2. klasse på et og samme hold bliver fastholdt, når vi deler klassen ifm sociale arrangementer. Det er helt essentielt at samle klassen.
Jeg glæder mig til evalueringen med Skovmus Klassen snart ;-)

Farvel
Jeg har overraskende i går aftes modtaget en udmelding af Cecilie Ryum Christesen. Jeg vil ønske Cecilie alt godt og rigtig god vind på Lyreskovskolen, hvor hun starter lige efter efterårsferien.  

Valgfagsskiftedag
Efter efterårsferien skifter 6.-9. kl valghold. Håndværk og design og Fitness starter som nye fag og Naturfag fortsætter som tilbud.
Der har hersket stor travlhed omkring musik, naturfag og fordybelse i denne første del af året. Dejligt at se at de unge mennesker går så ihærdigt til den. Musik har jo primært gjort et stort forarbejde til teaterstykket der snart skal opføres i uge 44. Det bliver spændende. I naturfag er der gjort erfaringer, som vi forhåbentlig kan få gavn af ifm Minisamfundsugerne op mod jul.  


Franskundervisning fra efterårsferien til påske for børn og voksne - Gratis ;-).
"Je ne comprends pas"

Det behøver man aldrig at sige til nogen igen, hvis man benytter sig af det gratis tilbud, som Grænseegnens Friskole har fra efterårsferien og frem til påskeferien. Vi inviterer alle interesserede til at deltage i et aftenhold med franskundervisning for børn (fra og med 6. kl) såvel som voksne.

Holdet er åbent for alle interesserede i vores lille samfund, og selvfølgelig forældre til vore skolebørn. Timerne kommer til at ligge om tirsdagen fra kl. 19-20.30, første gang tirsdag, den 25. oktober og sidste gang er tirsdag den 4. april. Undervisningen kommer til at handle om udtale, opbygning af ordforråd og hverdagsemner, og det kan tilpasses deltagernes ønsker.

Man behøver ikke at kunne noget fransk i forvejen, og udover en blyant behøver man ikke at tage noget med. Eventuelle spørgsmål kan sendes til tina@graenseegnens-friskole.dk.og tilmelding skal ske til anne@graenseegnens-friskole.dk inden 25. oktober.

Á bientôt!
Tina


Snerydning denne vinter i hus
Dirk Deiters har tilbudt sin hjælp denne vinter - dejligt - og tak til ;) Men næste vinter når Jonas er gået ud af skolen…….? 

 


Nyhedsbrev uge 43

 

Hørt i forbifarten:

Jeg (Helle) er på vej ind i ørneklassen til morgenlæsebånd, bag døren hører jeg Mikkel sige: Hvem skal vi have? Der går et par sekunder mens der kigges skema - Helle igen………

Og så var det lige, at jeg selv kunne bestemme betydningen af den bemærkning…..men hold da op det blev til en god morgenlatter, og derved en god start på dagen - for os alle sammen :-)

 

Sponsorløb - husk at komme med penge senest 1. nov.
Husk at bruge ferien på at få samlet beløbene ind og overfør gerne på swipp 81544438

Minisamfund - fra d. 1. dec. - 10. dec. begge dage inklusive

Som jeres børn sikkert har fortalt derhjemme, så venter der os alle sammen noget meget spændende i de 10 dage. Vores skole bliver lavet om til en lille model af samfundet. Det bliver vores egen lille by med egen borgmester, eget byråd, med skole, virksomheder, div. butikker, bank, jobcenter, fritidsaktiviteter og restaurant.

 

0.-3. klasse skal hver dag gå i byens skole, hvor der vil blive lagt vægt på en anderledes og Julebøl-tilpasset undervisning, fx med virksomhedspraktik hver dag, og undervisningen varetages af meget dygtige lærere. Det er eleverne fra 4.-9. klasse der kan søge lærerjobbet:-)

 

Der har været udskrevet en konkurrence af byrådet og der har været borgmestervalg. Nogen har fået et diplom og en præmie med hjem, fordi de vandt konkurrencen om bynavnet - vores by skal hedde Julebøl - og én vandt konkurrencen om navnet på vores møntfod - Snefnug. Borgmestervalget stod mellem Oliver og Karoline fra egernklassen, og her vandt Karoline på sine valgløfter om bedre sammenhold og fællesskab i vores lille Julebøl.

 

I ugerne op til start, vil der ved morgensamlingerne blive sat fokus på hvad et samfund er. Børnene skal høre om den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, om samfundsstrukturer, arbejdsgiver, ansat, løn og meget, meget mere. Alt sammen selvfølgelig nøje tilpasset det enkelte alderstrin og anskuet fra forskellige fag.

 

Bliver I ikke helt misundelige, og ville ønske I var børn igen?

I skal være så hjertelig velkommen, både til morgensamlingerne i ugerne op til, og i selve Julebøl, hvor I også meget gerne må byde ind med jeres kompetencer.

Det hele slutter med Julebøls Lang lørdag d. 10. dec., hvor der er mødepligt for børnene fra kl. 11 - 14, hvorefter Julebøl lukker og slukker og genopstår som et nyt minisamfund om 3 år.

 

Lang lørdag ligger hvor vi plejer at have julebazar i samarbejde med Brugsen og HFIF. Brugsen sælger fx juletræer fra 9-11, vi har Lang lørdag fra 11-14 og HFIF har juletræsfest fra 14-16.

Meget mere om det hele følger naturligvis senere, men sæt allerede nu STORT X i kalenderen d. 10. december:-)

 

Fjeren og Rosen - teateremneuge for 6.-9. klasse

Den kommende uge byder på opsætning af musikteaterforestillingen Fjeren og rosen af Josefine Ottesen. Det er en handling, der foregår i et fantasy-univers, hvor kongen skal så grueligt meget igennem, inden han får forenet to verdener, fundet prinsessen og tilintetgjort den grusomme øgle i dybet. Scenerne bliver understøttet af sange og musik, fremført af to elev-orkestre. Et orkester fra 6.-7. kl. og et orkester fra 8.-9- kl.

 

Torsdag d. 3.11. kl. 12.30: Vi har generalprøve  for skolens egne elever og de store fra børnehaven. Torsdag d. 3.11. kl. 19.00: Vi har premiere for skuespillernes forældre,

bedsteforældre m.m. Entré 20 kr/voksne. Fredag d. 4.11. kl. 10.00: Vi har ekstra forestilling for byens pensionister og særligt indbudte naboskolers 6.-9. kl. Vi er vært ved en

snack/kop kaffe og en småkage.

Har du lyst til at se forestillingen, selvom dit barn ikke spiller med, skal du være så hjertelig velkommen, hvor det kan passe dig:-)


Franskundervisning fra efterårsferien til påske for børn og voksne - Gratis ;-).
"Je ne comprends pas"

Det behøver man aldrig at sige til nogen igen, hvis man benytter sig af det gratis tilbud, som Grænseegnens Friskole har fra efterårsferien og frem til påskeferien. Vi inviterer alle interesserede til at deltage i et aftenhold med franskundervisning for børn (fra og med 6. kl) såvel som voksne.

Holdet er åbent for alle interesserede i vores lille samfund, og selvfølgelig forældre til vore skolebørn. Timerne kommer til at ligge om tirsdagen fra kl. 19-20.30, første gang tirsdag, den 25. oktober og sidste gang er tirsdag den 4. april. Undervisningen kommer til at handle om udtale, opbygning af ordforråd og hverdagsemner, og det kan tilpasses deltagernes ønsker.

Man behøver ikke at kunne noget fransk i forvejen, og udover en blyant behøver man ikke at tage noget med. Eventuelle spørgsmål kan sendes til tina@graenseegnens-friskole.dk.og tilmelding skal ske til anne@graenseegnens-friskole.dk snarest.

Á bientôt!
Tina